S/Y Señorita

Vand i køjen er en grim ting. vådt og klamt. Hvis det ovenikøbet er saltvand, så bliver det desuden lidt fedtet, og bliver aldrig helt tørt. Vi har haft vand i forkøjen ved flere lejligheder, faktisk hver gang vi har haft vandsprøjt på dækket. Og det kan man jo ikke altid undgå. På vej fra Langør til Egense (overfor Hals i Limfjordens østlige åbning) blæste det godt, og efter Djursland fik jeg en del sprøjt på dækket. Jeg havde tapet underkanten af essinglisten til, i håb om det kunne hjælpe, og på mistanke om utæthed i samlingen mellem skrog og dæk, men jeg havde også trukket madrasserne tilbage så de ikke blev våde. 

Madrasserne blev ikke våde, men der kom vand ind. Det kom ind mellem skabet og skottet. Jeg pillede panelet ud af skottet, og bunden ud af skabet, og gik på jagt efter kilden. På et tidspunkt lagde jeg mig på ryggen med hovedet inde i hullet og kikkede op under dækket. Båden buldrede afsted med 7 knob, og hoppede godt i bølgerne så det var ikke afslappende, men pludselig så jeg et sted hvor vandet piblede ind ad et lille hul i dækket. Hurra!

Da jeg kom i land, og der var fred og ro prøvede jeg at finde hullet i dækket udefra, men det kunne jeg ikke. Men jeg kunne regne ud hvor hullet måtte være, og jeg havde også en iden om dets oprindelse.

Jeg vidste hullet måtte være under fugen mellem de to første teaktræslister

Og ganske rigtigt.

Jeg vidste hullet måtte være under fugen mellem de to første teaktræslister

Og ganske rigtigt.

Der har formentligt været problemer med at teakdækket løftede sig i den del der dannede en lille flap foran klampen. Så har man puttet lim under og sat en skrue i og trukket dækket ned. Senere har man fjernet skruen og fyldt hullet med fugemasse. Nu er det hele så bare blevet utæt. Jeg fjernede teaklisterne, og en del af den tynde plade som alle listerne er monteret på inden montagen på skibet. Så jeg er helt nede i den rå glasfiber. og hullet har jeg fræset op som en tandlæge. Idag var jeg så på bustur til Oldbår (Aalborg) og købte noget epoxy, som jeg har forseglet den rå glasfiber med, og lukket hullet med.

Når det er hærdet op, ligger jeg listerne på igen, i noget sort fugemasse, og så kan detikke ses jeg har været der. Men måske får vi ikke længere vand i køjen, og i panelerne. Jeg glæder mig allerede, og regner med at komme videre i morgen, enten via Skagen eller via Thyborøn.