S/Y Señorita

I går tog jeg den sidste dåse makrel i tomat op af kistebænken, og idag skal jeg igennem den sidste sluse. Turen hjem kan være ligeså vemodig som turen ud er nervepirrende,når man sejler i nyt farvand. Da jeg begyndte vidste jeg ikke om jeg ville komme længere end til Lyø. Min AIS virkede ikke, og det var en showstopper for en tur til Bremerhafen. Heldigvis fandt jeg en opdatering så den virkede igen. Min fjernstyring til autopiloten, som jeg altid har hængende om halsen virkede ikke, heldigvis var det bare to stik der skulle forbindes igen, det opdagede jeg på Lyø. Min propel virkede ikke ordentligt, og det var også en showstopper, men Keld kom og dykkede og skrabede i to timer, og så var den fin igen, og jeg tror jeg har sejlet mindst halvdelen af denne tur for motor. Nu om lidt skal jeg igennem den sidste sluse og ud i “normalt” farvande, og i morgen aften er jeg hjemme igen, hvis alt går som planlagt. Vejrudsigten er god og forhåbentligt bliver de sidste sømil for sejl.

Yesterday I ate the last can of mackerel in tomato sauce, today I’m going through the last lock. The trip home can be just as melancholic as the trip our can be nerve wrecking, when sailing in new waters. When I started out I didn’t even know if would go further than Lyø. My AIS didn’t work and that was a showstopper for a trip to Bremerhafen. Luckily I found an upgrade that solved the problem. Then the remote for the autopilot, that I always wear around my neck, didn’t work. At Lyø I discovered it was just two plugs that had disconnected. My propeller didn’t work properly and that was a showstopper too, but Keld came and dived and scrubbed for a couple of hours, and it was good as new. I think more than half of this trip was done by engine. Now in a minute I’m going through the last lock and out into “normal” waters, and tomorrow night I’ll be home again, if everything goes according to plan. The forecast is good, and I hope the last sailing will be under sail.