S/Y Señorita

På en måde er jeg halvvejs, når jeg sejler fra Dyreborg til Bremerhafen, og nu hvor jeg ligger i Flemhuder See, inde i Kieler kanalen, og slapper af, er det også en lettelse at være sluppet igennem slusen uden problemer. I hver sin ende af Kieler kanalen er der sluser, så man undgår vanvittige tidevandsstrømme i selve kanalen. Vandspejlet i Elben, som Kielerkanalen munder ud i, går jo op og ned som en yoyo. Slusen var et enormt bassin med høje mure på begge sider, og en skydeport i begge ender. Langs med de høje mure ligger ligger en flydebro på begge sider. Lystbåde skal gøre sig fast til denne flydebro, mens slusen er lukket i begge ender og lukker vand ind eller ud. Jeg fik heldigvis hjælp af en anden solosejler som var mere erfaren og mere adræt, og slap for at hoppe ned på flydebroen, og op igen. Han tog imod mine liner og førte dem tilbage til mig så jeg selv kunne gøre fri. Det havde allerede været en lang dag med skiftende vind og vejr, og selvom turen var udramatisk og gik godt var jeg udmattet af at rulle genuaen ind og ud flere gange, og skifte fra T-shirt og solskin til Regnfrakke og snuskregn og tilbage igen flere gange. Jeg havde også forsømt at smøre mig en madpakke, så jeg var mørbanket da jeg kom frem til Flemhuder See, som viste sig at være en lille oase af en rasteplads, på verdens mest trafikerede kanal (12.00 lystbåde og 27.000 fragtskibe om året). Betalingen (18 Euro) viste sig at være blevet moderniseret. Man kan betale over nettet, og oplyser man sit MMSI nummer, kontrollerer slusevagten betalingen ved hjælp af AIS. Det betyder at slusevagten kan identificere båden og dermed betalingen, ved hjælp af de oplysninger båden udsender via bådens AIS sender.

In a way I am halfway there, when sailing from Dyreborg to Bremerhafen, and now that I am relaxing in Flemhuder See, inside the Nord-Ostsee-Kanal (NOK), I am also relieved that I got through the locks without incidents. In each end of NOK there are locks to prevent tidal flows in the kanal. The river Elbe, where the kanal ends, has waterlevels going up and down like a yoyo. The lock was a huge bassin with Tall walls on either side and sliding gates in the ends. On either side are floating piers, where the pleasure boats are supposed tie up during letting water in or out. I was lucky to be assisted by an other solo sailor with more experience and agility, who helped me getting tied up without having to jump down on the floating pier. It had already been a long day and I was exhausted by rolling the Genoa in and out and getting in and out of my raincoat and fleece. The trip was not dramatic, but the weather shifted between good wind / no wind and sunshine / rain. I had also forgot to make myself a lunchpack, so I was drained when I finally  reached Flemhuser Lake, an oase of a rest stop on the busiest kanal in the world (12.000 pleasure boats and 27.000 freighters a year). Payment (18 Euro) had been modernized, I paid in a webshop, and entered my boats MMSI number, so that the gatekeeper could check me using AIS, which is the little radiosender I have on board telling who I am, where I am and in what direction I am sailing how fast.