Lyø

I morges lettede vi anker og gik ind i Lyø Havn. Nils Ole, Annemette og jeg fandt en af de få ledige pladser, og satte os for at gå til købmanden. Heldigvis var der nogle cykler vi kunne leje, og så var det lidt hurtigere og mindre anstrengende. Vi passerede dog Købmanden i første omgang og fortsatte mod Lyø Skole som idag er et besøgscenter med café. Nils Ole og Annemette beværtede os alle tre med rabarbertærte. På vej tilbage fik jeg provianteret hos købmanden.

Købmanden på Lyø

Vi fik også tid til at sidde på en bænk og slappe af.

To gamle nisser sidder og slapper af. Annemette slapper også af.

Så gik turen hjem til skibet og Nils Ole nåede endda at finde (og “score”?) En cache. Tilbage ombord blev provianten stuvet, og bagagen pakket, så gæsterne var klar til færgefarten.

Tak for besøget, kom tilbage næste sommer, og happy camping. I løbet af eftermiddagen var havnen proppet fuldkommen til. Lyø er meget populær, men er stadig et besøg værd.

Jeg bliver i nat, samler krafter, strøm og vand, og i morgen lægger jeg Señorita ud for anker igen så jeg kan ordne nogle ting der trænger. Måske kommer Martin Maribo forbi i hans båd, han skrev lige og spurgte om jeg var hjemme i Dyreborg.



Skriv en kommentar