Hjemtur

Efter Tall Ship Race i Stavanger gik vi til Tananger hvor vi ventede en dag på at vinden skulle løje af. Frederik ville også have sit hår klippet, men da han fandt ud af at det skulle koste ham 600 norske kroner, bestemte han sig om. Tananger er ellers et fint sted at bruge som pitstop, men der var ikke noget strøm på den nyrenoverede kaj hvor vi lå.

Næste morgen var det Frederiks fødselsdag.

Efter Frederiks fødselsdagsmorgenbord sejlede vi mod Egersund. Det blæste ganske hårdt, og vi havde både vind og strøm imod, så det var nogle strenge kryds uden alt for meget fremgang. Til sidst startede  vi motoren og skyndte os ind i en lille ankerbugt før det blev alt for mørkt.

I går kom vi så til Korshamn ved Lindesnesnes, og vi nåede endda en lille vandretur op til et lille vagthus hvor man tidligere holdt øje med om der kom nogen som havde brug for lods.

Vi bemærkede på vejen ned at Birken var ved at tabe sine blade og syntes det var tidligt, men måske er det pga tørken. 

Idag sejler vi mod Kristianssand, og imorgen går vi til Skagen, hvis alt går vel.

Her passerer vi fyret på Lindesnes.

 



Skriv en kommentar