Ulykke på flydebroen

I forgårs forlod vi Fjærlandfjorden. Vi sejlede ud til Balestrand, hvor Kejser Wilhelm II elskede at komme på ferie i en årrække før første verdenskrig. Hotellet er også flot.

Men kajen vat et meget uroligt sted og Ines fik ikke sovet.

Næste morgen skyndte vi os over på den anden siden af Sognefjord, til Vik.

Det gik fint med at tanke Diesel. Men da vi skulle ligge til ved betonkajen gik det galt. Da Ines sprang ned på kajen fra vores prædikestol, forstuvede hun knæet.

 Hun faldt om og skreg af smerte, mens hun klamrede sig til fortøjningen som om skibet var en varmluftballon der var ved at forsvinde. Med hjælp fra en sejler fik jeg båden parkeret og Ines ombord, og i coop fandt jeg en pose frosne ærter som blev brugt til nedkøling. I nat og til formiddag fik Ines sovet godt, og hun har det efter omstændighederne godt, men der vil gå uger før hun kan bruge det ben almindeligt igen. Heldigvis kan jeg sejle båden alene, så vi skal nok komme til Bergen og få hende sat ind i en flyver, men der bliver ikke flere vandreture på dette års Sommertogt. Vik er ellers et dejligt sted, og vi ligger nogenlunde roligt.

I morgen går det mod vest igen, formentlig for motor i strid modvind, og ganske sikkert med Ines i sofaen nede om læ. 



One response to “Ulykke på flydebroen”

  1. Hvor er jeg ked af at høre det sidste her. Et kort splitsekund og så ser en ferie helt anderledes ud. Virkelig uheldigt – 😢

    Like

Skriv en kommentar