Mandal til Rasvåg

Igår kom jeg afsted fra Mandal. Mandal er en lidt større by med en smart havnefront, der sket meget siden jeg var der sidst med Ines, og nygifte Albrecht og Tine. Vejret var godt, jeg havde medvind, men præcis som forudset på appen Sejladsudsigt (Download til Android og måske iPhone) fik jeg vindstille ved Lindesnes, som jeg passserede for motor, og så fik jeg modvind og måtte krydse, og igen rebe både genua og storsejl. Det var ikke nogen bekvem sejlads, og den anden sejlbåd på ruten vendte om. Men der var stadig god tid til at nå Rasvåg, og jeg har efterhånden lært at man mødes af en salig fred når man går ind i skærgården igen, og det skete på den mest påfaldende måde man kan forestille sig, men det kan I forhåbentligt se på billederne.

Rasvåg er den mest fortryllende lille by eller havn man kan forestille sig. Rundt om en naturhavn ligger husene strøet op ad fjeldsiderne og tæt pakket langs med vandkanten, hvor alle har en kaj og en bådgarage. Tag gerne til Venedig og dø, men ikke før du har set Rasvåg.

Nu går turen videre til Egersund, når jeg lige har fikset et par småting ved båden.

Rasvåg turned out to be a very surprising and peaceful end of yesterdays trip. Its a natural harbour with houses scattered around and above, in the most beautiful way. In many ways a contrast to Mandal, which has become very modern, since we were there the first time with Albrecht und Tine.



Skriv en kommentar