Siden jeg kom til Egense, hvor jeg fiksede hullet i dækket, har jeg bare ventet på at vinden skulle lægge sig, så jeg kunne komme videre. Igår morges var det endeligt stille, og jeg tog afsted ind i Limfjorden, for at sejle til Norge over Thyborøn. Jeg vidste godt, jeg nok ikke kunne nå til Thyborøn allerede igår, men lidt over middag, da jeg var kommet igennem Limfjordsbroerne, kom der en kuling fra vest. Jeg havde ikke lyst til at vente vente vente i Aalborg, så jeg fortsatte for motor hen over den oppiskede Limfjord, til Gjøl. Her ligger jeg så Idag. Og venter, mens Limfjordens små hvidtoppede bølger vælter forbi. I morgen tidlig ved solopgang er der igen udsigt til at vinden lægger sig lidt, og så sejler jeg videre mod Thyborøn, men der er ikke udsigt til at vinden i Skagerrak løjer af de næste 2-3 dage, så i Thyborøn kommer jeg nok også til at ligge og glo.




Skriv en kommentar